A GastroTrip on Harley-Davidson Through Europe with a focus on gastronomy along the road and the h

A GastroTrip on Harley-Davidson Through Europe with a focus on gastronomy along the road and the h

mandag den 29. februar 2016

Da der gik jazz i Raffelbægeret

by Valle V

Som Købmandsbud på Vester Bro Torv kom jeg tit forbi Nørre Allé 66 og Raffelbægeret, sidst i 60’erne og starten af 70’erne. Raffelbægeret var et ægte arbejder værtshus, i den tunge ende, midt i Aarhus C. Et ægte værtshus fra dengang caféerne ikke var opfundet. De var ikke i hvert fald ikke opfundet i Jylland. Et af de værtshuse der udsender en dunst af øl og smøger i flere kilometers omkreds. Når der blev luftet ud, var det gerne en sommersøndag lige før middag, og så kunne man lugte Raffelbægeret fra Nørre Allé, hen på Vestre Bro Torv til lyden af Bjørn Tidemand og  ”Lille Sommerfugl.”




Da Bent Jørgen Jensen i 1973 åbnede Værtshus Bent J. blev det ikke anderledes, lugten var den samme, men der var kommet en mere rustik indretning og ”Lille Sommerfugl” var ikke længere i jukeboxen. I det tidlige forår blev dørene lukket op for jazzmusikken, offentlig, og første gang der var live jazz i det gamle Raffelbæger, var det et must at dukke op på matriklen. 


Der blev stadig hakket terninger ned i bordet, nu i kraftige plankeborde, men lyden af læder og plastikterninger ebbede ud, når der blev lukket op for The Jazz på scenen. 



Swing, bebop og klassiske jazz, unge og gamle, hippier og advokater, jazzen kom på gadeplan i Aarhus. For os der elskede barer, værtshuse og koncerter var Bent Jørgen til at kende fra Studenterbaren og som musikbooker i Stakladen. Aarhus var blevet meget rigere på musik til folket, først i 70’erne. 


Værtshus Bent J. – et jazz værtshus, midt i rock n’ roll tid, også i en tid hvor jazzen udviklede sig gennem fussion og rythmer. Men i Nørre Allé 66 levede den klassiske jazz i en stille atmosfære, af stamkunder og verdensstjerner på gennemtræk. Rigtig mange danske jazzmusikere fandt også vej til Nørre Allé 66, gennem musikkens jungle, i 70’erne og 80’erne.



I de 35 år der var jazz i Nørre Allé kunne man være heldig at dumpe ind i verdensnavne der pludselig kom forbi Aarhus på en kedelig vinter mandag. Bent J. blev en jazzinstitution i Aarhus. En institution hvor entusiasme holdt liv i, at man kunne købe øl til helt almindelige priser og høre jazz på helt almindelige aftner, hvor der ikke var andet at lave end at kigge ind i ”colortossen”. Otte år efter Værtshus Bent J. startede op, hed Nørre Allé 66, Jazzbar Bent J.




Jamsessions var en bølge der var kommet for at blive, og i 1987 indstiftede Bent J. en Snooppris, der gik til unge jazztalenter i Århus. I 2003 blev baren kåret til årets jazzspillested af Dansk Jazzforbund. Jazzbar Bent J. har haft stor betydning for udviklingen og konservering af den klassiske jazz i Århus, et stykke århusiansk kulturhistorie. 


Men det er ikke let at leve af jazz aften efter aften, i en tid hvor musik vælter ud af alle sprækker og apparater. Baren var i lange perioder afhængig af forskellige støttekoncerter, og de sidste år af barens levetid måtte en egentlig støtteforening overtage driften af Bent J. I 2008 leverede Kwella Quartet en afskedskoncert og baren lukkede. Bent J. gik på pension.



Den klassiske Jazz gik ydmyg ind i århusiansk & dansk kulturhistorie. Kulturarvstyrelsen lagde 70.000 kr. på bordet til en åbning af baren i Købstadsmuseet Den Gamle By. Jazzbar Bent J. Er en kulturhistoriske nål på bykortet, der nu forankret i byens kollektive jazzbevidsthed.
Lige efter lukningen af Jazzbar Bent J. rykkede Den Gamle Bys medarbejdere ind. 

Genstandene blev registreret og nedpakket, og håndværkere nedtog så meget som muligt af det faste inventar – lugten i lokalet lod de blive. Bent J. Jensen døde efter længere tids sygdom i april 2009. Jazzbaren er nu genåbnet i Den Gamle Bys nye bydel. Samtidig er en unik dansk jazzhistorie fra Aarhus både bevaret og fortalt. Her kan man se, hvordan mennesker mødtes i Nørre Allé 66, for at lytte til jazz. På udvalgte tidspunkter er der betjening i baren, ligesom der lejlighedsvis arrangeres livemusik.



Sådan gik det historien om det grimme ildelugtende Raffelbæger der blev til smuk Jazzsvane. Besøg Jazzbar Bent J. i Den Gamle By i Aarhus, så har du noget at fortælle dine børnebørn. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar