A GastroTrip on Harley-Davidson Through Europe with a focus on gastronomy along the road and the h

A GastroTrip on Harley-Davidson Through Europe with a focus on gastronomy along the road and the h

tirsdag den 29. marts 2016

Road Kill in Denmark

Road Kill i saddeltasken og frokost i naturen

Det er søndag og tiden snegler sig afsted. Aviserne er læst, kaffen drukket  og det er kun brusebadet der venter. Asfalten i byen er som en lunken pandekage og luften er tung af bilernes afbrænding af tungmetaller. Kirkeklokkerne bimler og bamler i alle pastorater, klokken er 10 og du er allerede begyndt at tænke på ”second breakfast”. Kom op på motorcyklen cyklen og kør ud i de smukke landskaber og find den gode mad.




Aarhus har en baghave der hedder Djursland. At køre en tur til Djursland er som at besøge sin bedstemor, hun er gammel, fyldt med rynker og laver god mad. Kør forbi fiskemanden i Nappedam og køb et par fiskefrikadeller og lidt røget. Kør videre mod Helgenæs og bagerforretningen.




Der er så mange smukke steder på Djursland, hvor en frokost i det grønne er ren luksus. Du kan også køre forbi Havmågen i Ebeltoft, her finder du altid en hyggelig frokost. Inspirationen til aftensmaden ligger lige ved siden af. Hyttefadet er stedet med friske fiske med klare øjne, lige til saddeltasken og aftensmaden. Er du til andet end fiskekød, kan du købe grøntsagerne langs vejene.


 

Stil motorcyklen i skovbrynet og gå efter at finde svampe i skoven, der ligger masser af ROAD KILL langs vejsiderne. Hvis du samler et nedkørt dyr op, så føl om dyret stadig er varmt eller bløder, så er det OK. Fasaner er altid gode med du kan også finde forvirrede døde høns, krager, måger og forskellige spurve arter. Du kan selvfølge være så heldig at du finder en sommerbuk eller et pindsvin, men dem plejer bilisterne selv at tage



Nedkørt vildt a la Djursland:

Fra kiosken i vejsiden:

Lidt soja.
En håndfuld nøddekerner.
Lidt løg og hvidløg.
Spiselige svampe.
Hvidvin elle sherry.
Brun sukker.
1 dl af den fond som du har kogt på
fasanen eller hønsefond fra kiosken.
En halv håndfuld Maizena.
Friske urter og grønt.
Smør eller fløde

Sådan gør du:
Skær fuglebrystet i strimler. Hak grøntsagerne i stykker og skiver.
Tilbered retten med kreativitet og fornemmelse. Hvis du ikke har olie med i saddeltasken så find lidt fedt på dyret eller planteolie i kiosken.

Efter en skøn søndag ude i baghaven, går turen tilbage til parcellen eller lejligheden. I der fjerne bimler klokkerne igen. Klokken må være omkring 18. Det er tid til Fasan a la Djursland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar