Pigerne smed trussen og tog bussen til stranden ved Port de Sòller, med de store håndklæder. Dem så vi ikke mere den dag. Min bror og jeg klatrede en tur op i byen og det var virkelig op i byen, for sådan er det når man bor nede i dalen ved den smukke bjergby Valldemossa.
Det er ikke fordi vi er overvægtige den forstand, måske kraftig byggede med store knogler. Turen op til byen foretog vi slowmotion for at holde varmen ude af kroppen, troede vi. Stakåndede og svedige ankom vi til sydsiden af byen og kastede os ned i skyggen ved den første lille café. To glas hvidvin med is, tak.
Valldemossa lå doven hen i sommersolen den tirsdag, og solskinsøen Mallorca viste sig fra sin bedste side. Blå himmel og høj sol fra morgen til aften. Solen i september bagte dovent og svagt på mine hvide ben der immun over for solens stråler. Med to meter i minuttet slentrede vi hen af den 200 meter lange gågade mod kirketorvet og de små caféer. Medens kokkene på den lille restauranten havde travlt med at fabrikerer vores frokost, kunne vi ikke andet end studerer det stille liv i kulissen omkring os. Den kolde hvidvin kom nu på flaske, det var en magisk time mellem brødre.
Vi sad over for det hus hvor den store spillemand Chopin havde haft domicil på øen. Der kan ske meget når man er til fest, og det gjorde det også for Chopin. En dag syntes Franz Liszts elskerinde Marie d’Agoult at der skulle festes. Så i 1836 mødte Chopin den franske forfatterinde og feminist Armandine Aurore Lucille Dupin. De forelskede sig i hinanden, og i sommeren 1838 var deres forhold skoldhedt, men også en sød hemmelighed.
De forelskede på tog også en kærligheds og dannelsesrejse til Mallorca. De tog en af datidens lange charterferier til Mallorca. Fra 8. november 1838 til den 13. februar 1839 i håb om, at det milde klima ville gavne Chopins svage helbred og muntre hans stive fingre op. Indbyggere på Mallorca fandt ud af, at Chopin og Armandine ikke var gift og det var ikke så godt dengang, det var nærmest pinligt. De lokale ville ikke have noget med parret at gøre. Det blev også svært for parret at finde et sted at opholde sig, så de slog sig ned i et nedlagt karteuserkloster i Valldemossa.
Denne vinter på Mallorca blev en af de mest produktive perioder i Chopins liv, selv om han havde haft problemer med at få sit Pleyel klaver igennem tolden. I vinterens løb forværrede vejret sig fra godt til dårlig og det var ikke så godt for Chopins kroniske lungesygdom. Chopin og elskerinde måtte forlade Valldemossa. Han måtte efterlade sit lækre klaver på øen og det findes stadig i Valldemossas karteuserkloster, der i dag er Chopin-museum.
Bjergene på Mallorca
For at ikke gå helt i stå kan du tage en god køretur gennem Serra de Tramuntana bjergene. Serra de Tramuntana er en 15 km bred bjergkæde med 11 bjergtoppe, der når op over 1.000 m højde, og som løber parallelt med den nordvestlige kyststrækning. Bjergkæden strækker sig fra øen Sa Dragonera mod sydvest til Cap Formentor mod nord. En længde på 90 kilometer. Puig Major er det højeste punkt, 1.445 m højt. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med skarpe klipper. Her finder du Port de Sóller der ligger som en naturhavn.
Serra de Tramuntana er opkaldt efter de kolde nord- og vestenvinde (Tramuntana).
Naturen og vejene mellem de små byer ligner postkort fra kiosken. Hvis de er på motorcykel så pas på i svingene, der er mange uforudsete udfordringer på de smalle veje. Turen går gennem frugtbare dale og romantiske byer. Du kører mellem de to bjergkæder som indrammer øen, Serres de Llevant mod øst og Serra de Tramuntana mod nordvest.
Mallorca har ingen floder eller naturlige søer til at hoppe i efter en varm frokost. De fleste af Mallorcas sumpe blev tørlagt for længe siden, men der er to tilbage: Parc natural de s’Albufera de Mallorca og S’Albufereta i kommunerne Muro og Alcúdia. Bror og jeg var ikke helt tørlagte, så vi gad ikke at hoppe i de to sumpe der havde overlevet. Vi gik stille og rolig ned af bjerget igen, ned i dalen, ned til vores lejede hus og swimmingpoolens blå vand. De eneste der var mætte og sumpede var os selv. En stille dag på Mallorca.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar