Æggekage og kanoner hvor her hyggeligt

by Valle V



Når du vender dit GastroTrip mod de danske øer og Fanø, finder du et meget lavt niveau af stress og jag. Her er lige så stille og roligt som dengang i 70’erne da der var bilfri søndag, oliepriserne var dyre og Danmark skulle spare på energien. Du finder måske gode minder om Fanø, fra et besøg i barndommen. Duften af frisk vadehav rammer dig allerede på havnen i Esbjerg som en mavepumper. Vi er ikke de eneste der har fået tanken om en på ferie på smukke Fanø. Sammen med os på Færgen er der masser af motorcyklister og personbiler der har fået samme idé. Overfarten med Færgen til Fanø tager kun 12 minutter. 12 minutter over til et bid glemt Danmarks- og verdenshistorie der er værd at reflekter over og se på. 



Måske er det glemt at mellem Vadehavets bølger og sandstrande gemmer der sig over 300 tyske betonbunkers. Mørkemændene fra nazitiden havde travlt med at beskytte deres erobringer med beton og kanoner. Tyskerne havde en paranoid tanke om at Fanø skulle/kunne være frontlinje i et gigantisk slag mod de allierede. Kanonerne på Fanø kunne sende 43 kg tunge granater langt ud i Vesterhavet og ramme skibe lang tid før de nåede ind til kysten og sejlranden til Esbjerg.



Da tyskerne havde besat Danmark i 1940, frygtede de at de, at allierede ville forsøge at erobre det nazistisk Europa. Tyskerne var bange for en allierede flåde kunne erobre den velfungerende havn i Esbjerg. Esbjerg havde den største danske havn ud mod Atlanterhavet med store havnebassiner, der var dybe nok til de allierede skibe. I 1943 blev tyskerne var klar over Fanøs og Esbjergs betydning for Atlantvolden og sendte derfor generalfeltmarskal Rommel afsted for at inspicere den danske vestkyst.



D-day: Den 6. juni 1944

Fanø og Danmark slap for skrækken og for operation Overlord. Normandiet stod for skud. Det hele startede ti minutter over midnat med nedkastning af luftbårne styrker bag tyskernes linjer, for at indtage broer og taktiske punkter. Det var vigtigt for de allierede styrker at danne et stabilt brohoved så hurtigt som muligt, koste hvad det ville, nazismen skulle knækkes. Her er de ord som General Dwight D. Eisenhower gav soldaterne med i baghovedet inden de drog over den engelske kanal:

"Soldiers, Sailors and Airmen of the Allied Expeditionary Force! You are about to embark upon the Great Crusade, toward which we have striven these many months. The eyes of the world are upon you. The hope and prayers of liberty-loving people everywhere march with you. In company with our brave allies and brothers-in-arms on other fronts, you will bring about the destruction of the German war machine, the elimination of Nazi tyranny over the oppressed peoples of Europe, and security for ourselves in a free world.
 

Your task will not be an easy one. Your enemy is well trained, well equipped and battle-hardened. He will fight savagely. But this is the year 1944! Much has happened since the Nazi triumphs of 1940-41. The United Nations have inflicted upon the Germans great defeats, in open battle, man-to-man. Our air offensive has seriously reduced their strength in the air and their capacity to wage war on the ground. Our Home Fronts have given us an overwhelming superiority in weapons and munitions of war, and placed at our disposal great reserves of trained fighting men. The tide has turned! The free men of the world are marching together to Victory! I have full confidence in your courage, devotion to duty and skill in battle. We will accept nothing less than full victory!

Good luck! And let us beseech the blessing of Almighty God upon this great and noble undertaking."



Næste morgen havde invasionsstyrken lavet små lommer omkring strandene og ind i landet. De næste dage blev disse lommer til en linje gennem Normandiet. Det kostede mange menneskeliv. Tabstallet under operation Overlord kan ikke opgøres præcis. Inden D-dag, mellem april og maj 1944, mistede de allierede omkring 12.000 mand og mere end 2.000 fly. De havde efter D-dag næsten 53.700 døde, 18.000 savnede og 155.000 sårede. 

Med operation Overlord stod de allierede over for mange udfordringer for at tvinge tyskerne i knæ. Store slag, som Panserslaget ved Ardennerne og operation Market Garden i Holland, skulle følge efter invasionen, også med store tab. Tyskerne havde efter invasionen 200.000 døde, savnede og sårede samt yderligere 200.000, som var faldet i krigsfangenskab. Fra de allierede ligger i alt 32.807 af de faldn soldatere på krigskirkegårde, mens der ligger 77.866 tyskere. Antallet af døde civile franskmænd lå på omkring 20.000 mennesker.



Fanø blev et fort efter Rommels besøg på øen. Bunkerne forstærket med mere beton og de mindste kanoner udskiftet til en større kalibre. Fanø havde fem store batterier. Indsejling til Esbjerg var mineret med utallige miner så det ville være en dårlig vej for en invasion. De mange bunkers på Fanø krævede også at der var udstationeret 2400 soldater, selv om de fleste var ganske unge mennesker og soldater med krigsskader.



I dag kan vi være glade for at D-dagen ikke kom til Fanø. De allierede gik lige på og hårdt. Vi kan nyde vores æggekage på Sønderho Kro uden at kigge med i et gammelt bombekrater. Men ude ved kysten ligger de fleste bunkers endnu og nogle er åbne for besøg. Bum 

Quiet Tuesday at the church square in Valldemossa

by Valle V




Pigerne smed trussen og tog bussen til stranden ved Port de Sòller, med de store håndklæder. Dem så vi ikke mere den dag. Min bror og jeg klatrede en tur op i byen og det var virkelig op i byen, for sådan er det når man bor nede i dalen ved den smukke bjergby Valldemossa. 



Det er ikke fordi vi er overvægtige den forstand, måske kraftig byggede med store knogler. Turen op til byen foretog vi slowmotion for at holde varmen ude af kroppen, troede vi. Stakåndede og svedige ankom vi til sydsiden af byen og kastede os ned i skyggen ved den første lille café. To glas hvidvin med is, tak.



Valldemossa lå doven hen i sommersolen den tirsdag, og solskinsøen Mallorca viste sig fra sin bedste side. Blå himmel og høj sol fra morgen til aften. Solen i september bagte dovent og svagt på mine hvide ben der immun over for solens stråler. Med to meter i minuttet slentrede vi hen af den 200 meter lange gågade mod kirketorvet og de små caféer. Medens kokkene på den lille restauranten havde travlt med at fabrikerer vores frokost, kunne vi ikke andet end studerer det stille liv i kulissen omkring os. Den kolde hvidvin kom nu på flaske, det var en magisk time mellem brødre.



Vi sad over for det hus hvor den store spillemand Chopin havde haft domicil på øen. Der kan ske meget når man er til fest, og det gjorde det også for Chopin. En dag syntes Franz Liszts elskerinde Marie d’Agoult at der skulle festes. Så i 1836 mødte Chopin den franske forfatterinde og feminist Armandine Aurore Lucille Dupin. De forelskede sig i hinanden, og i sommeren 1838 var deres forhold skoldhedt, men også en sød hemmelighed.



De forelskede på tog også en kærligheds og dannelsesrejse til Mallorca. De tog en af datidens lange charterferier til Mallorca. Fra 8. november 1838 til den 13. februar 1839 i håb om, at det milde klima ville gavne Chopins svage helbred og muntre hans stive fingre op. Indbyggere på Mallorca fandt ud af, at Chopin og Armandine ikke var gift og det var ikke så godt dengang, det var nærmest pinligt. De lokale ville ikke have noget med parret at gøre. Det blev også svært for parret at finde et sted at opholde sig, så de slog sig ned i et nedlagt karteuserkloster i Valldemossa.



Denne vinter på Mallorca blev en af de mest produktive perioder i Chopins liv, selv om han havde haft problemer med at få sit Pleyel klaver igennem tolden. I vinterens løb forværrede vejret sig fra godt til dårlig og det var ikke så godt for Chopins kroniske lungesygdom. Chopin og elskerinde måtte forlade Valldemossa. Han måtte efterlade sit lækre klaver på øen og det findes stadig i Valldemossas karteuserkloster, der i dag er Chopin-museum.




Bjergene på Mallorca

For at ikke gå helt i stå kan du tage en god køretur gennem Serra de Tramuntana bjergene. Serra de Tramuntana er en 15 km bred bjergkæde med 11 bjergtoppe, der når op over 1.000 m højde, og som løber parallelt med den nordvestlige kyststrækning. Bjergkæden strækker sig fra øen Sa Dragonera mod sydvest til Cap Formentor mod nord. En længde på 90 kilometer. Puig Major er det højeste punkt, 1.445 m højt. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med skarpe klipper. Her finder du Port de Sóller der ligger som en naturhavn.



Serra de Tramuntana er opkaldt efter de kolde nord- og vestenvinde (Tramuntana).
Naturen og vejene mellem de små byer ligner postkort fra kiosken. Hvis de er på motorcykel så pas på i svingene, der er mange uforudsete udfordringer på de smalle veje. Turen går gennem frugtbare dale og romantiske byer. Du kører mellem de to bjergkæder som indrammer øen, Serres de Llevant mod øst og Serra de Tramuntana mod nordvest.



Mallorca har ingen floder eller naturlige søer til at hoppe i efter en varm frokost. De fleste af Mallorcas sumpe blev tørlagt for længe siden, men der er to tilbage: Parc natural de s’Albufera de Mallorca og S’Albufereta i kommunerne Muro og Alcúdia. Bror og jeg var ikke helt tørlagte, så vi gad ikke at hoppe i de to sumpe der havde overlevet. Vi gik stille og rolig ned af bjerget igen, ned i dalen, ned til vores lejede hus og swimmingpoolens blå vand. De eneste der var mætte og sumpede var os selv. En stille dag på Mallorca.